fredag den 24. februar 2012

Nakkesteg stegt som vildt


Ingredienser:
1500 g. nakkekam (uden svær)
Marinade:
7 dl. rødvin
200 g. løg
200 g. gulerødder
1 laurbærblad
6 enebær hele
2 timiankviste
4 stilke persille
Til stegningen:
125 g. bacon i skiver
50 g. margarine
2 dl. piskefløde
ribsgelé
salt
peber
1500 g. kartofler 

Fremgangsmåde:
Læg kødet i en stor skål / gryde sammen med løg i både, gullerødder i tern, lauerbærblad, knuste enebær, timiankviste og persille. Hæld rødvin over og lad det stå et køligt sted natten over. Vend det engang imellem, så al kødet kommer i kontakt med marinaden.

Tag kødet op af marinaden og dup det tørt. Si marinaden. Skær baconen i tern og rist dem i en stegegryde. Smelt margarinen gylden heri og brun kødet på alle sider.
Krydr med salt og peber og hæld marinade, urter samt 1 dl af fløden ved. Læg låg på og lad kødet stege mørt i 2½-3 time. Tag kødet op og tilsæt resten af fløden. Jævn sovsen let og smag den til med ribsgelé.
Serveres med kartofler, ribsgelé og evt. waldorff-salat.

Ingen kommentarer: