lørdag den 28. november 2009

Tobleroneis

Ingredienser:
4 æggeblommer
75 g melis
korn af 1 vanillestang
200 g Toblerone (chokolade)
2 spsk. cognac
1/2 l fløde
Pynt:
50 g mørk chokolade
blåbær eller anden bær til pynt
Fremgangsmåde (Tobleroneis):
Pisk æggeblommer og melis lyst. Rør i vanillekorn. Smelt Toblerone i mikroovnen eller over vandbad. Rør chokolade i æggemassen. Tilsæt cognac. Pisk fløden stiv. Vend den i chokolademassen og hæld alt i en form. Frys isen i mindst 6 timer.
Vend isen ud på fad. Smelt mørk chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Fordel den over isen i tynde strenger med en ske. Pynt med blåbær.