Kagebund:
175 g kiks
50 g smør (evt. usaltet)
20 g sirup
Kiksene knuses og røres sammen med blødgjort smør og sirup. Stampes i et lige tykt lag i bunden af en springform. Bages ved 200 oC i ca. 8 min.
Fyld:
200 g flødeost
200 g fromage frais
100 g A38 eller kærnemælk
70 g flormelis
1 tsk vanillesukker
5 blade husblas
350 g brombær (tag ca. 15 bær fra til pynt)
Flødeost, fromage frais, A38, flormelis og vanillesukker røres sammen. Husblassen opblødes i vand og smeltes i en skål på vandbad. Bland et par spiskefulde ostemasse i den smeltede husblas og hæld derefter, under omrøring, husblassen i ostemassen. Rør brombærerne i umiddelbart derefter og hæld massen ovenpå den bagte kiksebund. Pynt med brombær og stil kagen køligt et par timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar