søndag den 11. marts 2012

En rigtig gåsemiddag


8-10 portioner
1 gås på ca. 5-6 kg
1 citron
salt og peber
6 store æbler
20 stenfrie svesker
1 l bouillon
2 spsk hvedemel
Tænd ovnen på 175°. Tag indmaden ud af fuglen og tag evt. hals og vinger fra til suppe.
Pres saften af citronen og mariner gåsen indvendigt med den. Krydr både indvendigt og udvendigt med salt og peber. Skær æblerne i både og fyld fuglen med svesker og æblebåde.
Læg fuglen med den ene lårside opad i ovnen på risten i bradepanden og steg i 20 min. Vend den anden lårside opad og steg i 20 min. Læg derefter stegen med brystsiden opad og hæld bouillonen i bradepanden. Steg i ca. 2 timer og hæld undervejs bouillon over stegen ca. hvert 10. minut.
Mærk efter med en kødnål på det mest kødfulde sted om stegen er mør. Saften, der løber ud, skal være klar og ikke rødlig, for at fuglen er gennemstegt.
Hæld stegeskyen i en gryde og sæt ovnen på 225°. Dryp stegen med et par skefulde iskoldt vand og steg den på den høje temperatur med ovnlågen på klem til skindet er sprødt.
Skum imens fedtet af stegeskyen og gem det. Varm skyen op til kogepunktet og pisk nogle skefulde af fyldet ud i sovsen.
Smag til med salt, peber, gåsefedt og evt. lidt ribsgelé. Jævn sovsen med en meljævning af vand og mel, hvis den er for tynd.
Server med rødkål, syltede agurker, dampede æbler og kogte kartofler.

Ingen kommentarer: