tirsdag den 3. november 2009

Roastbeef med ravigottedressing og salat

10 portioner.
Roastbeef:
1 1/2 kg roastbeef af okseinderlår
10 g smør
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 dl vand

Kartofler:
2 1/2 liter vand
1 spsk groft salt
2 1/2 kg mellemstore kartofler, fx bintje

Dressing:
1/2 liter cremefraiche 18%
1/2 dl ravigottesauce
3/4 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl piskefløde
150 g små friske spinatblade
2 liter salat revet i grove stykker, fx romainesalat og icebergsalat (ca. 375 g)
200 g frosne, optøede ekstra fine ærter

Roastbeef:
Stegetid for kød: Ca. 45 min. ved 175°.
Brun kødet på alle sider i gyldent smør i en pande - ca. 3 min. ialt.
Læg kødet i en lille bradepande, og sæt evt. et stegetermometer i siden på stegen.
Drys med salt og peber.
Kog panden af med vandet og hæld det ved kødet.
Steg midt i ovnen. Mål stegens centrumstemperatur efter ca. 1/2 time - den skal være 55° (rosa). Steg evt. kødet færdigt og tag det ud af ovnen.
Lad stegen hvile tildækket i ca. 1/2 time. Skru op for ovnen til 250°.

Bagte kartofler:
Bring imens vand og salt i kog i en stor gryde.
Skrub kartoflerne godt og kog dem i vandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en plade med bagepapir.
Bag kartoflerne midt i ovnen mens stegen hviler.
Bagetid for kartofler: Ca. 1/2 time ved 250°.

Ravigottedressing:
Vend cremefraiche, ravigottesauce, salt og peber sammen.
Pisk fløden til et let skum, og vend det forsigtigt i blandingen.
Lad dressingen trække tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time. Smag til.
Anret spinat, salat og ærter på et serveringsfad.

Den ægte Boeuf Bourguignon

6 portioner.
1.6 kg oksebov
200 g bacon
100 g smør
10 perleløg
60 g hvedemel (4 spsk .)
2 store glas rødvin (Bourgogne type gem hellere Chambertin til bordet!)
2 store glas kødbouillon
250 g champignon
1 bouquet garni (persille timian laurbærblad bundet sammen)

Skær oksekødet i 3-4 cm. brede terninger og bacon i små terninger.
Lad smørret smelte i en stor stegegryde.
Tilsæt hele perleløg og bacon terninger og rør godt i det.
Når løg og bacon er godt ristede, tag dem op og behold dem på en tallerken.
I den samme gryde, lad kødet svitse godt.
Når terningerne er godt ristede, drys dem med hvedemel og lad dem brune under omrøring.
Tilsæt derefter den varme bouillon.
Tilsæt bacon og løg i gryden og hæld rødvinen over det.
Tilsæt salt og peber samt bouquet garni.
Lad retten koge med låg på over svag varme i 3 timer.
Efter det, tilsæt champignon skåret i skiver og lad retten koge yderligere i 1/2 time, stadig ved svag varme.
Fjern bouquet garnien og hæld på et fad.
Saucen skal være en smule tyk, men ikke alt for fast.
Er den det, kan man tilsætte en smule vand.

Amerikanske småkager

100 g smør
100 g sukker
50 g mørk farin
1 æg
100 g hvedemel
50 g havregryn
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk natron
100 g chokolade
25 g cashewnødder
50 g hasselnøddekerner

Rør smør og sukker blødt, rør derefter farin og æg i.
Bland hvedemel og havregryn med vanilje, natron og grofthakket chokolade og nødder.
Rør det i dejen. Sæt dejen med spiseskeer eller teskeer afhængig af ønsket størrelse.
Bages ved 175ºC på øverste rille i 12-15 min.

Røget dyrekølle med tranebærcreme

Røget dyrekølle
250 g tranebær
100 g sukker
4 dl creme fraice 38%
salt og hvid peber
3 slags salat (mest rucula, gerne salat med forskellige farver)
Kørvel til pynt.
1 stk hjemmebagt flûtes.

Den røgede dyrekølle, lægges i fryseren, ikke så den er stivfrosset, men bare så den er frosset i kanten, så er den lettere at skære i tynde skiver.

Sukkeret smeltes i en gryde, ligesom man gør til brunede kartofler, tilsæt en lille klat smør, og kom tranebærene i, vend rundt i sukkermassen, så bærrene koger lidt ud.
Derefter tilsættes cremefraiche og cremen smages til.

Køllen anrettes på salatbladene, revet i mindre stykker, og cremen ved siden af. Pynt med lidt kørvel og lun flûtes.

Familiens fiskefad

1 kg udbenet torskefilet og 600 gram laks el. ørred
10 Vagtelæg (5 alm æg)
250 g krebsehaler
200 g rejer
1 1/2 bdt dild
1 bakke blommetomater/cherry
1 agurk
2 limefrugt
Dressing:
5 dl ymer
5 dl flødeskum
3 dl mayonnaise
saft fra 1 limefrugt
1 tsk groft salt
2 tsk citronpeber
2-3 spk tomatpure
2 tsk paprika
1/2 bundt dild, finklippet
(ønskes en tyndere dressing tilsættes lidt mælk under piskning)

Fisken dampes i bradepande i ovn med vand 4 dl vand, og laurbær og overdækket med alufolie i 220°C forvarmet ovn 20-25 min
Fisken stilles til køling.
Æggene koges hårdkogte
Dressing røres.
Afkølet torsk lægges på et fad, forsigtigt lægges stykker af laksen ovenpå.
Ca en 3 del af dressingen hældes ovenpå fisken, hvorefter krebs og rejer drysses over midten.
Pynt med kaviar, dildkviste.
Tomater, lime, agurk, blommetomater, æg eller vagtel æg lægges rundt om fisken.
Tips: lav den aftenen før du får gæster eller om formiddagen, det gør den bare endnu bedre.

Fiskecocktail

Iceberg eller frissé salat
200 g kogt, kold fisk, eks. laks, ørred eller hellefisk
175 g hummerhaler, kogte
200 g rejer, pillede
75 g lakse- eller stenbiderrogn
1 bdt dild
1 citron eller lime
Kraft Thousand Island Dress. eller Kraft Italian dress.
Del den skyllede salat i mindre stykker og fordel i portionsglas.
Kom små stykker fisk herpå sammen med hummerhaler og rejer.
Hæld 1/2 dl dressing på hver portion og pynt med lakse- eller stenbiderrogn, frisk dild samt 1 citron eller lime skive.
Flütes eller kuvertbrød serveres til.

Avocadosuppe med kylling

3 avocadoer
3 spsk citronsaft
1 porre
2 fed hvidløg
1 bdt dild
1 l. hønsebouillon
1 dl cremefraiche 18 %
evt. salt og peber
2 dl kogt kyllingekød

Skær kyllingekødet i strimler og lun det i lidt af bouillonen.
Del avocadoerne på langs og tag stenene ud, dryp snitfladerne med citronsaft, så kødet ikke bliver mørkt, tag frugtkødet ud med en ske og mos det i en blender eller med en gaffel.
Blend eller snit, meget fint, porre, hvidløg og dild, gem lidt dild til pynt.
Varm hønsebouillonen i en gryde, kom avocadomos og cremefraiche i, smag til med salt og peber, varm suppen op til lige under kogepunktet, den må ikke koge.
Server i varme suppeskåle. Kom en god spsk kyllingekød i hver portion og drys evt. med hakket dild.

Tips: server lun flûtes til. Hver portion kan også tilsættes en spsk rejer.