Viser opslag med etiketten gulerødder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gulerødder. Vis alle opslag

onsdag den 28. december 2011

Smagfuld gryderet

Ingredienser
800 g grydeklare højrebsstykker
2 spsk. flydende Becel
1 spsk. tomatpuré
2 almindelige løg
3 gulerødder
1 l vand
2 Knorr Fond du Chef Beef
5 sorte peberkorn
2 laurbærblade
0,5 l kantareller
1 spsk. eddike
1 spsk. sukker

Tilberedning
1. Brun kødstykkerne i den flydende margarine sammen med tomatpuré, løg og gulerødder.
2. Tilsæt vand, krydderier og Fond du Chef. Lad retten småkoge i ca. 1,5 time.
3. Brun kantarellerne, og tilsæt dem til gryden efter ca. 1 time, så de koger med de sidste 30 minutter.
4. Smag gryderetten til med eddike, sukker og evt. lidt mere salt og peber.
5. Serveres med fuldkornsris og salat.





onsdag den 8. september 2010

Fransk løgsuppe

Ingredienser:
4 løg
100 gram gulerødder
150 gram hvidkål
1 spiseskefuld smør
1 liter vand
Salt og peber
200 gram butterdej
1 æg
Sherry
Oksebouillon
Fløde
Fremgangsmåde for fransk løgsuppe:
Rens og skær grøntsagerne i lange tynde strimler. Steg løgene klare på en pande med smør (de skal ikke brunes!). Kom hvidkål og gulerødder på panden. Lad dette stege lidt, og kom en halv liter vand ved. Lad dette simre indtil grøntsagerne er blevet lidt bløde. Hæld grøntsagerne over i en gryde, tilsæt en halv liter vand yderligere, samt bouillon og sherry, lad dette koge i 10-12 minutter. Kom fløde, salt og peber ved. Hæld suppen op i en ovnfast suppeskål.
Pensl skålens kanter med æg. Rul butterdejen ud og læg den som låg over suppeskålen. Tryk kanterne forsigtigt. Bag ved 220 grader i 10-15 minutter, eller til butterdejen er blevet gylden og sprød.

lørdag den 24. oktober 2009

Rugboller med gulerod

25 g gær
1½ dl vand
2 spsk. olie
1 dl youghurt
½ tsk. salt
1½ dl revne gulerødder (75 g)
2 dl rugmel
4 dl hvedemel
½ dl youghurt
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i 1½ dl lunkent vand.
Tilsæt 1 dl youghurt, 2 spsk. olie, ½ tsk. salt 1½ dl gulerod og 2 dl rugmel.
Ælt 4 dl hvedemel i lidt efter lidt til dejen slipper.
Del dejen i 12 stk. og form hvert stykke til en aflang bolle.
Pensl bollerne med ½ dl youghurt, prik dem og lad dem hæve tildækket i 15 min.
Bag dem i 25 min. ved 200 grader.