Viser opslag med etiketten karry. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten karry. Vis alle opslag

onsdag den 11. november 2009

Farsret med kartofler

Hovedret til 2
Fars
200 g magert hakket svinekød , fx skinkekød
1 spsk hvedemel
1 æg (str. mellem)
1 hakket zittauerløg (ca. 50 g)
2 knuste fed hvidløg
½ tsk. ostindisk karry
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber
½ dl mælk
2 dl ærter
Kartofler
500 g store kartofler i tern
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 tomater i skiver (ca. 200 g)
½ tsk tørret basilikum
1 æg (str. mellem)
1½ dl mælk
Pynt:
persillekviste
Fars: Rør kød og mel sammen. Tilsæt æg, løg, hvidløg, karry, salt og peber. Rør mælken i lidt efter lidt. Vend ærterne i til sidst. Lad farsen hvile tildækket og koldt i ca. ½ time.
Kartofler: Læg kartoflerne i kanten af en rund form (ca. 22 cm i diameter) og drys med salt og peber. Læg farsen i midten. Kartofler og fars skal have samme højde. Læg en ring af tomatskiver omkring farsen og drys med basilikum. Pisk æg og mælk sammen og hæld blandingen over kartoflerne. Bag retten midt i ovnen
Tip: Retten kan også tilberedes i mikrobølgeovn: Kom kartoflerne i en rund form (ca. 22 cm i diameter) og drys med salt og peber. Dæk formen med plastfilm beregnet til mikrobølgeovn og bag kartoflerne i mikrobølgeovnen i ca. 5 min. ved fuld effekt. Skub derefter kartoflerne ud til kanten af formen og læg farsen i midten. Kartofler og fars skal have samme højde. Læg en ring af tomatskiver omkring farsen og drys med basilikum. Pisk æg og mælk sammen og hæld blandingen over kartoflerne. Bag retten i mikrobølgeovnen i ca. 15 min. ved fuld effekt.

fredag den 6. november 2009

Mørbrad (Indisk)

Mørbrad
2 svinemørbrader (ca. 700 g)
25 g smør
1½ tsk ostindisk karry
2 dl vand
1 tsk groft salt
1 tsk stødt koriander

Sauce
1 tsk majsstivelse, fx Maizena
1½ dl cremefraiche 18%
2 tsk kinesisk sojasauce
2 spsk hakket syltet ingefær
2 tsk ingefærlage
½ dl friskpresset appelsinsaft
200 g friske bønnespirer
1 squash i tændstiktynde stave (ca. 200 g)
Tilbehør:
320 g løse ris, parboiled
Mørbrad: Puds mørbraderne for sener og hinder. Smelt smørret i en tykbundet stegegryde. Tilsæt karry og lad den bruse af. Brun mørbraderne i smørret ca. 4 min. på hver side (8 min. i alt). Tilsæt vand, salt og koriander. Steg mørbraderne ved svag varme og under låg i ca. 10 min. på hver side. Tag dem op og hold dem varme.
Sauce: Rør majsstivelse sammen med cremefraiche og sojasauce. Tilsæt ingefær, ingefærlage, appelsinsaft og cremefraiche-blandingen til skyen. Kog saucen godt igennem. Vend bønnespirer og squashstave i saucen og varm det igennem. Smag til.
Skær mørbraderne i skiver og anret dem i et dybt fad. Hæld saucen ved.