onsdag den 14. april 2010

Valnødde lagkage med jordbær

3 æg
125 g sukker
1 spsk mælk
50 g hvedemel
50 g kartoffelmel
1 tsk. hjortetaksalt
30 g valnøddekerner

1 dl ribsgele
2 1/2 dl piskefløde
1 tsk vanillesukker
1 spsk sukker
3 blade husblas
200 g friske jordbær

1 dl piskefløde
150 g friske jordbær
Pistacienøddekerner

Æg og sukker piskes let og luftigt. Mælken tilsættes. Bland mel, hjortetaksalt og nøddekærner og vend i. To lagkageforme smøres, og dejen fordeles heri. Sættes i ovnen på næstnederste rille. Bages ved 200° i 8 - 10 min.  Bundene tages ud og køles ned på en bagerist. Smør den ene side af bundene med ribsgeleen. Pisk fløden til skum, og tilsæt sukker og vanille. Udblød husblasen i koldt vand i ca. 3 min. Vrid den fri for vand og hæld 1/2 dl. kogende vand over. Vend forsigtigt husblasen i flødeskummet sammen med bærrene, der er skåret i skiver. Læg jordbærfyldet imellem bundene. Pynt kagen med flødeskum samt skivede jordbær. Drys med pistacienøddekærner.

mandag den 12. april 2010

Kylling i hvid sauce

Ingredienser:
Du skal bruge følgende til opskrift på Kylling i hvid sauce.

6 spiseskefulde smør
½ kop mel
2 kopper mælk
2 kyllingebouillon
1 kop kogende vand
500 gram revet ost
½ teskefuld tørret estragon
Cayennepeber
8 kyllingebryst, kogt
1 kop rasp
3 spiseskefulde smeltet smør
Fremgangsmåde for Kylling i hvid sauce:

Varm ovnen op til 185 grader. Lav sauce af mel, smør og mælk. Rør kyllingebouillonen i kogende vand og kom det i saucen. Tilsæt ost og krydderier. Bliv ved med at røre i saucen, til osten er helt smeltet.
Kom kyllingen i et ildfast fad. Hæld saucen over og drys med rasp. Hæld det smeltede smør over til sidst. Bag i cirka 20-25 minutter.

Karrysalat

3 dl creme fraiche (18%).
5 teskefulde karry.
1 teskefuld sukker.
1 spiseskefuld hvidvinseddike.
Evt. 1 spiseskefuld olie.
1 æg.
½ rødløg.
1 drueagurk.
Evt. 1 spiseskefuld kapers.
½ æble.
Salt.
Peber.
Fremgangsmåde for Karrysalat:
Bland creme fraichen med karry, sukker, hvidvinseddike og eventuelt olie.
Kog ægget til det er hårdkogt. Imens hakkes rødløg, drueagurk og eventuelt kapers. Æblet skrælles og hakkes. Det hårdkogte æg pilles og hakkes ligeledes.
De hakkede ingredienser blandes i karrysalaten, som til sidst smages til med salt og peber.

lørdag den 10. april 2010

Andesteg får sprødt skind

Ingredienser til sovsen
Hals, vingespidser, kråse og hjerte 1 lille løg
En lille gulerod
Eventuelt to teskefuld andebouillon
En halv liter vand
En spiseskefuld smør
En halv spiseskefuld mel
En deciliter fløde (gerne 13%)
Tag indmaden ud af fjerkræet og tør anden godt med køkkenrulle eller et viskestykke. Skær eller hug vingespidser og hals af, hvis det ikke allerede er gjort. Disse ting skal du koge sovsen på. Gnid fuglen med salt og lidt peber, drys også salt indvendig. Skær æblerne i både og kom dem og svesker ind i anden. Luk med kødnåle eller sy sammen med bomuldstråd.
Læg anden på ovnristen over bradepanden med brystet nedad. Brun den i 20 minutter ved 250 grader men hold øje med, om den bliver for mørk. Ven den og dæmp varmen til 160 grader. Hæld eventuelt fedt fra og gem i en skål. Kom cirka en halv liter vand i bradepanden og steg anden i cirka to timer, eller godt en halv time per kilo. Lav lårtesten: hvis låret nemt løsner sig, og saften er helt klar, er anden også klar.
Hvis skindet ikke allerede er blevet sprødt, kan du tænde for grillen, men hold øje med den hele tiden, for det går lige pludselig meget hurtigt!
Partering og servering af anden
Lad den køle lidt af, inden du begynder at partere med en fjerkræsaks. Skær låret frit helt om på rygge. Del i over- og underlår. Skær brystet fri på hver side og del det i tre til fire stykker. Du kan også dele anden på begge sider af rygraden og klippe eller skære brystet og ryggen ud sammen.
Server med hvide og brunede kartofler, rødkål og sveskerne.
Overskydende andefedt kan spises på rugbrød.
Sovs til anden
Kog hals, vinger og indmad sammen med grøntsagerne og eventuelt bouillon cirka en time. Si det. Hæld stegeskyen fra anden i. Skum fedtet af. Det går nemmest, hvis det er afkølet. Smelt smørret. Rør melet med lidt koldt vand til en jævning og rør i. Spæd med skyen, til sovsen har passende konsistens. Kog den godt igennem. Smag til med salt og peber og eventuelt lidt ribsgele. Put et par dråber kulør i, hvis du synes, sovsen skal være rigtig brun.
Opskrift and: I Webergrill og på andre måder

Det er efterhånden blevet populært at stege anden i Webergrillen. Den bliver saftig og god, men man går selvfølgelig glip af duften af andesteg. Nogle vil mene, det er en lettelse at blive fri for stegeosen i huset.
Kullene samles i siden af grillen. Placer en foliebakke under anden til at opsamle stegefedtet. Klargøringen af anden er ellers den samme. Regn med 20 minutter per halve kilo fugl. Først steges den med ryggen nedad en time. Vend og pensl eventuelt med smør eller appelsinsaft.
Andesteg færdigstegt
Andesteg for de dovne og rige: Bestil anden færdigstegt hos slagteren og hent den med sovs og hele svineriet. Selvfølgelig koster den færdiglavede sovs næsten lige såmeget som den rå and, men hvis du bare ikke gider det der andehalløj, og penge ikke er problemet, så hvorfor ikke. Du kan jo altid sige, du selv har stegt dyret.

Æggekage med varmrøget ørred

Æggekage er nemt og må ikke glemmes. Hvis ikke jeg har lyst til at lave en spansk tortilla er dette en ligeså god variant.

1 lille rødløg
1 gulerod
1-2 spsk olie
fennikel
salt
peber
2 dl kogte ris
5 æg
1 spsk mel
2 spsk mælk
150 g varmrøget ørred
2 tomater
purløg

Løg og gulerod snittes fint og ristes i olie tilsat fennikel, salt og peber. De kogte ris steger med. Pisk æg, mel og mælk sammen og krydr med salt og peber. Tøm stegepanden og tilsæt ny olie. Hæld æggemassen på og sluk helt for panden og lad æggekagen starte med at blive bagt på eftervarmen. Tænd igen på laveste blus. Hæld ris, grøntsager og stykker af ørred ovenpå den våde æggemasse og steg æggekagen færdig. Det tager ca. 15 min. Pynt med tomater og purløg.

Ostekage med brombær

Kagebund:

175 g kiks
50 g smør (evt. usaltet)
20 g sirup

Kiksene knuses og røres sammen med blødgjort smør og sirup. Stampes i et lige tykt lag i bunden af en springform. Bages ved 200 oC i ca. 8 min.

Fyld:

200 g flødeost
200 g fromage frais
100 g A38 eller kærnemælk
70 g flormelis
1 tsk vanillesukker
5 blade husblas
350 g brombær (tag ca. 15 bær fra til pynt)

Flødeost, fromage frais, A38, flormelis og vanillesukker røres sammen. Husblassen opblødes i vand og smeltes i en skål på vandbad. Bland et par spiskefulde ostemasse i den smeltede husblas og hæld derefter, under omrøring, husblassen i ostemassen. Rør brombærerne i umiddelbart derefter og hæld massen ovenpå den bagte kiksebund. Pynt med brombær og stil kagen køligt et par timer.

Kransekage opskrift

Kransekage er totalt nem at bage, og den hjemmelavede smager langt bedre end den, man køber i supermarkedet. Du sparer penge ved selv at bage den frem for at købe gourmetkransekage ved bageren
Marcipan er på tilbud i mange supermarkeder op til jul, og så er det en god ide at købe den rigtige marcipan på tilbud frem for den falske, der er lavet af abrikoskerner, mandelessens og sukker.
Grund-opskrift kransekagedej
Her får du en grundopskrift, der rækker til cirka otte ringe eller cirka otte personer, afhængig af hvor kransekageglade dine gæster er:


Et halvt kilo marcipan (råmasse) eller konfektmasse, hvis du er billig
175 gram flormelis
En æggehvide
Marcipanen æltes med flormelis og æggehvide. Den vil være lidt klistret. Brug flormelis.
Tril dejen til pølser og form ringe med voksende diameter:
14 cm – 20 g marcipan
16 cm – 26 g
18 cm – 32 g
20 cm – 38 g
22 cm – 44 g
24 cm – 50 g
26 cm – 56 g
Osv.


Stykkerne klemmes lidt sammen i toppen som en tagryg. Hvis du skal bage mange, kan de små bages inden i de store.
Hvis du laver en større portion, kan du enten lave støre og større ringe, så du får et rigtig højt tårn, eller lave mere end en kransekage.


Stil dem på den bageplade med bagepapir på og stil dem på en anden bageplade – for at undgå de brænder på i bunden. Bag dem ved 230-250 grader celsius i fem-syv minutter. Hold øje med dem, for de brænder hurtigt på.
dekoration af kransekage
Glasur til kransekage


150 g flormelis – cirka 3 dl
1 pasteuriseret æggehvide
½ tsk hvidvinseddike (kan udelades)
Afkøl kransene (på pladen) og sprøjt hvid glasur over. Glasuren skal være så tyk, at man kan skrive med den. Fyld glasuren i enten en plastpose eller Glasuren bliver bedst, hvis du rører den af flormelis og æggehvide. Da glasuren jo ikke bliver bagt, er det en god ide at købe pasteuriserede æggehvider, så du undgår salmonellaforgiftning.


Du kan se, hvordan man traditionelt pynter med glasur på fra Odense Marcipans hjemmeside. Her kan du også se, hvordan man laver et
Nytårsur af kransekage


Hvis du vil lave dit eget nytårsur af kransekage, kan du lægge en stor ring i bunden og klæbe to ringe på med glasur, så de står på højkant. Så tegner du et ur eller klipper det ud af et blad og klæber på karton – klistrer et par raketter på og et par dannebrogsflag.
Kransekagekonfekt
Bliver der dej til overs, kan du lave kransekagekonfekt ved at sprøjte dejen gennem en konditorsprøjte med takket hul. Har du ikke sådan en, kan du bare forme runde kugler af marcipanmassen. tryk en en hasselnød eller cocktailbær i midten af hver kugle. Bages et par minutter ved 230-250 grader. Kan dyppes i smeltet chokolade eller smeltet blød nougat.


Serveres med en sød champagne eller en champagnelikør af trekvart til en deciliter orangelikør og en flaske tør champagne.