fredag den 10. februar 2012
Indonesisk ristaffe
Ingredienser:
6 dl. langkornede ris
8-9 dl. vand
1 tsk. salt
1 kg. magert svinekød
2 spsk. olie
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 fintsnittede porrer
1 rød peberfrugt
250 g. markchampignoner
3 spsk. sød indonesisk soyasauce
evt. salt
1 tsk. sambal oelek
Tilbehør
Stegte bananer
Bambusskud
Stegte rejer
Kokos
Rosiner
Ananasstykker
Sambal goreng (chilipasta tilsat løg)
Sambal manis (stærkt chili-løgkrydderi)
Chilisauce m.m.
Peanuts
Karrypasta
Fremgangsmåde:
Skær kødet i meget fine strimler og svits det kort i olien. Tag det fra varmen og svits herefter skivet løg, delte hvidløgsfed, fintsnittet porre og peberfrugtstrimler samt fintskivede champignoner. Kom kødet i og hæld indonesisk soyasauce på. Kog hastigt igennem, mens der røres, og smag til med sambal olek og evt. salt.
Kog risene løse.
Tilbehør:
Bananer:
Skær de skrællede bananer i skiver og rist dem kort i lidt olie tilsat karry.
Bambusskud:
Skær dem i smalle strimler som varmes i lidt af væden tilsat soya.
Rejer:
Vend rejerne kort i lidt hed olie, tilsat tomatpure.
Kokos:
Vend det kort på panden til det bliver sprødt.
De øvrige ingredienser serveres til i små skåle.
Envidere kan der serveres kroepek oedang og kroepek bridge, der er tørrede rejebrød (købes færdige i supermarkedet). De tørre flager skal frituresteges i varmt fedtstof. Kom kun en i ad gangen, den vokser på et kort øjeblik til en stor flage, der fylder det meste af gryden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar