Viser opslag med etiketten oksekød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten oksekød. Vis alle opslag

torsdag den 23. februar 2012

Oksefrikadeller med chili og hvidløg



Frikadeller af oksekød med chili og hvidløg -  kan spises med et stykke brød, sammen med 

kartofler eller i en tomatsovs sammen med pasta -  bare for at nævne nogle få måder at

 bruge disse stærke oksefrikadeller. Jeg elsker disse stærke frikadeller. Man for ganske enkelt

 et sus og kommer på en rejse når man sætter tænderne i en stærk frikadelle der smager af 

rejser og oplevelser -  der er noget sexet over dem. Stærkt krydrede oksefrikadeller bruger 

jeg ofte i en source som for eksempel en pastasouce af tomat med frikadellerne i.

Ingredienser:

500 gram oksekød

2 hele æg

4 fed hvidløg

1 hel chili (med god smag)

1/2 -1 spiseske groftkrævnet peber 

en skvat olivenolie

1- 2 spiseskeer mel

Hæld alle ingredienser (undtagen mel) i en skål og rør med en røreske,  tilsæt mel lidt efter 


lidt og kun til farsen er samlet og smidig. For meget mel gør frikadellerne hårde når de er


stegt. Varm en pande op og tilsæt halv smør og halv olie. Form små kødboller med en 


spiseske og steg frikadellerne gyldne med en tynd stegeskorpe. Frikadellerne må ikke stege 


for meget med skal være gennemstegte. Prøv dig frem.




onsdag den 13. oktober 2010

Bøf stroganoff.

Ingredienser:
600g oksekød i strimler
300 g bacon
200g løg
250g champignons
Salt, Peber
1tsk paprika
1dl tomatpure
Vand
Lidt bouillon
1 dl piskefløde
50g smør
Fremgangsmåde:
Skær bacon i tern og brun dem sammen med kødet. Kom løg og champignoner i og lad dem brune med. Tilsæt salt , peber ,paprika, tomatpuré, vand så det næsten dækker kødet + bouillon og fløde. Lad det koge under låg ved svag varme ca 25 - 40 min. Tilbehør: Kartoffelmos og salt og evt asier eller agurkesalat eller rødbeder.

onsdag den 1. september 2010

Okseburger med rodfrugtfritter og chilidip

En burger kan sagtens gøres sund, hvis du vælger fedtfattigt kød og serverer den med ovnbagte fritter
Okseburgere:
• 500 g hakket oksekød med lav fedtprocent
• Salt og friskkværnet peber
• Lidt olie til stegning
• 3 tomater
• ½ agurk
• 1 salatløg
• Salatblade
• 4 burgerboller (evt. grove)
• Evt. 4 chilier sat på træspyd til pynt
Rodfrugtfritter:
• 300 g knoldselleri
• 400 g kartofler
• 2 spsk. olivenolie
• salt
Chilidip:
• 1 dl skyr
• 1 spsk. tomatketchup
• 1-2 spsk. chilisauce (fx Linghams)
1. Rodfrugtfritter: Skær skrællen af knoldsellerien, og skær den i grove stykker. Skrub kartoflerne, og skær dem i grove stave, som skylles i koldt vand. Vend knoldselleri og kartofler i olie, og krydr med salt. Steg dem i ovnen ved 200° i ca. 45 minutter, til de er møre og sprøde.
2. Chilidip: Rør skyr, tomatketchup og chilisauce sammen i en lille skål.
3. Okseburgere: Form 4 bøffer af oksekødet. Krydr med salt og peber, og steg dem i lidt olie på en pande. Skær tomat, agurk og salatløg i skiver. Skyl salatbladene, og tør dem.
4. Rist burgerbollerne i ovnen (eller på brødristeren), og smør dem med chilidip. Lav 4 burgere med fyld af bøf, salat, tomat, agurk og salatløg. Pynt evt. med en chili på toppen, og server med rodfrugtfritter og chilidip.

fredag den 13. november 2009

Karry-/kartoffelsuppe

25 g smør
100 g bacon i tern
3 tsk. stærk karry
2 store løg, hakket
1 ds. flåede tomater
1½ liter oksebouillon
500 g hakket oksekød
10 kartofler i små tern
1 dl piskefløde
1 dl creme fraiche 18%
Svits bacon let i smør, drys karry over og rør godt rundt. Kom løg og hakket kød ved, lad det svitse, mens der røres i det så kødet smuldrer. Hæld tomaterne med væde ved og derefter bouillon og kartofler. Smag til med salt og friskkværnet peber. Lad det koge op, skru ned og lad det simre i 20 minutter. Tilsæt fløde og creme fraiche, varm igennem og server straks.

torsdag den 22. oktober 2009

Spaghetti med italiensk kødsauce

400 g hakket oksekød
4 spsk olivenolie
2 løg
2 stængler blegselleri
2 gulerødder
2 fed hvidløg
3 spsk tomatpuré
½ flaske rødvin
8 dl oksebouillon
1 bundt finthakket bredbladet persille
Salt og peber
400 g spaghetti
Reven parmesanost
Sådan gør du
Skræl løg, blegselleri og gulerødder.
Løg og blegselleri skæres i tynde skiver.
Gulerødderne skæres i tern.
Pil hvidløgsfeddene og skær dem i tynde skiver.
Varm olien i en rummelig gryde, og brun oksekødet under omrøring.
Kom alle grøntsagerne, tomatpuréen og rødvin i gryden, og rør godt rundt.
Lad saucen simre uden låg til rødvinen næsten er fordampet.
Tilsæt bouillonen, læg låg på gryden og lad saucen simre i to timer.
Rør i saucen indimellem, og tilsæt evt. lidt vand, hvis saucen er ved at koge tør.
Spaghettien koges når saucen næsten er færdig.
Når spaghettien er færdig og vandet er siet fra, hældes den forsigtigt ned i gryden med kødsauce. Vend forsigtigt spaghettien rundt i kødsaucen. Smag til med salt og peber. Serveres med reven parmesanost og finthakket persille.