tirsdag den 3. april 2012

Lammekølle




1 lammekølle eller bov, gerne udbenet.
salt og peber
evt. 1-2 fed hvidløg skåret i snitter
ca. 3 spsk. sennep
3-4 spsk. hakket persille
Fremgangsmåde
Lammet krydres med salt og peber og man kan evt. stikke små snitter af hvidløg ind hist og her. Steges i ovn ved 180 grader i 1-1½ time til stegetermometret viser ca. 77 grader.
Hviler tildækket i ca. 10 min. Herefter smøres kødet med sennep og vendes i hakket persille.
Servering
Kødet skæres i skiver og serveres fx. med røsti og en sovs lavet af lidt af stegeskyen, som koges ind med 2 dl. rødvin og monteres med 50 g. smør og tilsat tern af nogle tomater uden skind og kerner, samt lidt frisk basilikum.

mandag den 2. april 2012

 Chili con carne 

 Ingredienser: 
500 g. oksekød hakket 5 - 8 % 
500 g. løg 
2 røde peberfrugter 
2 ds. hakkede tomater 
2 ds. Baked beans 
2 fed hvidløg 
1 tsk. spidskommen 
0.5 dl. letmælk 
Cayenne peber 
chili 
Salt 
peber 
Fremgangsmåde: 
Løg hakkes fint, og svitses på en tør pande. Når de bider lidt på bunden, tilsættes vand. 
Når vandet er kogt væk svitses oksefarsen med. De hakkede tomater, Baked beans, mælk, hvidløg og hakkede peberfrugter hældes ved kødet/løg. Der smages til med cayenne peber, chili, spidskomme, salt og peber. 
Lad det simre i ca. en ½ time. 

tirsdag den 20. marts 2012

Kyllingesalat med æble, ærter og bacon


2 pers.
1 stk. kyllingfilet
2 tsk. barbecuekrydderi
150 g bacon
1 håndfuld ærter
1 æble
3 spsk. cremefraiche
3 spsk. Hellman mayo
2 tsk. karry
2 tsk. paprika
1/2 tsk cayennepeber
1 tsk. citronsaft
salt, peber
Steg baconen sprødt på en pande og kom det på fedtsugende papir.
Skær kyllinge i små tern og steg dem på baconpanden. Krydr med barbecue, salt og peber. Når kyllingen er gennemstegt kommes ternene på fedtsugendepapir og afkøles.
Cremefraiche og mayo røres sammen og karry, paprika, cayennepeber, citron, salt og peber tilsættes. Smag til. Skær æblet i grove tern og kom i dressingen sammen med optørede, kolde ærter, halvdelen af baconen og kyllingen. Lad det trække 30 min i køleskabet inden severing. Serveres med topping af bacon og et drys paprika, samt groft brød.




mandag den 19. marts 2012

Italienske kødboller


500 g okse, hakket (10-12%)
2 fed hvidløg, knust
3 spk. persille
2 skv. brød, grov
1/2 l vand
2 stk. æg
lidt salt
lidt peber, sort
lidt muskatnød,revet
1/2 spk. citron, skal (revet)
1 dl mel, hvede
4 spk. hvidløg, knust
350 g spaghetti
100 g løg
1 fed hvidløg, knust
1 spk. olie, oliven
3 dl bouillon,okse(1l.)
5 spk. tomatpure
1 tsk. basilikum
lidt salt
Fremgangsmåde:

Kødbollerne:Brødet uden skorper plukkes i mimdre stykker og trækker
med mælken i 10 minutter.
Derefter røres æødet med æg , hvidløg,salt, peber, citronskal, muskat.
Formes til ret store boller(8 stk.).
Tril dem i melet og steg dem i olien.
Steg dem på alle sider til de er gennemstegte ca. 15 minutter.
Spaghettien koges efter anvisningen på pakken (friske er bedst).
Saucen:Løg og hvidløg steges i olien nogle minutter.
Hvorefter bouilon, tomatpuré og salt peber og basilikum tilsættes.
Koger i 10 minutter og smag til.
Serveres over de stegte kødboller med spaghetti og sukkerærter.

lørdag den 17. marts 2012

Laksemousse

Ingredienser
1 ds. henkogt laks
1 tsk. revet løg salt og peber
2 spsk. finthakket persille
¼ l piskefløde
3 blade husblas
1 æggehvide salatblade
1 lille glas kaviar

Fremgangsmåde

Pil fiskekødet for eventuelle ben og skindrester og hak det fint. Bland med revet løg og smag kraftigt til med salt og peber. Rør den hakkede persille i og vend det hele i 1/3 af den stivpiskede fløde. Udblød husblasen i koldt vand og smelt den derpå over vandbad. Sval den let af og rør den derpå i resten af fløden. Tilsæt lakseblandingen og bland det hele forsigtigt. Pisk æggehviden meget stiv og vend den i. Fordel massen i små høje forme eller kopper, der er smurt med ganske lidt olie, og lad dem stivne på et køligt sted. Vend dem ved serveringen ud på salatblade og pynt med kaviar. 



mandag den 12. marts 2012

Tatarsauce


½ dl mayonnaise 
1 spsk. fromage frais 
1 spsk. kapers 
1 spsk. skalotteløg 
3-4 cornichoner 
1 spsk. hakket persille 
1 tsk. citronsaft 
Peber 
Hak kapers, skalotteløg og cornichoner fint. Rør mayonnaisen med fromage frais og tilsæt kapers, løg, cornichoner, persille og citronsaft og smag til med peber.

søndag den 11. marts 2012

En rigtig gåsemiddag


8-10 portioner
1 gås på ca. 5-6 kg
1 citron
salt og peber
6 store æbler
20 stenfrie svesker
1 l bouillon
2 spsk hvedemel
Tænd ovnen på 175°. Tag indmaden ud af fuglen og tag evt. hals og vinger fra til suppe.
Pres saften af citronen og mariner gåsen indvendigt med den. Krydr både indvendigt og udvendigt med salt og peber. Skær æblerne i både og fyld fuglen med svesker og æblebåde.
Læg fuglen med den ene lårside opad i ovnen på risten i bradepanden og steg i 20 min. Vend den anden lårside opad og steg i 20 min. Læg derefter stegen med brystsiden opad og hæld bouillonen i bradepanden. Steg i ca. 2 timer og hæld undervejs bouillon over stegen ca. hvert 10. minut.
Mærk efter med en kødnål på det mest kødfulde sted om stegen er mør. Saften, der løber ud, skal være klar og ikke rødlig, for at fuglen er gennemstegt.
Hæld stegeskyen i en gryde og sæt ovnen på 225°. Dryp stegen med et par skefulde iskoldt vand og steg den på den høje temperatur med ovnlågen på klem til skindet er sprødt.
Skum imens fedtet af stegeskyen og gem det. Varm skyen op til kogepunktet og pisk nogle skefulde af fyldet ud i sovsen.
Smag til med salt, peber, gåsefedt og evt. lidt ribsgelé. Jævn sovsen med en meljævning af vand og mel, hvis den er for tynd.
Server med rødkål, syltede agurker, dampede æbler og kogte kartofler.