mandag den 13. september 2010

Indisk gryderet

Ingredienser:
Ca. 300 gram kylling i mindre stykker.
1 teskefuld salt.
2 teskefulde hvidløgspasta eller 1 presset hvidløgsfed.
1 teskefuld ingefær (tørret eller friskrevet).
2 teskefulde citronsaft.
1 - 2 spiseskefulde smør.
½ teskefuld gurkemeje.
1 teskefuld spidskommen.
1 teskefuld koriander.
1 teskefuld chilipulver.
1 teskefuld garam masala pulver.
3 tomater.
½ peberfrugt skåret i meget fine tern (kan udelades).
2 - 3 dl. creme fraiche, yoghurt eller lignende.
Fremgangsmåde for indisk gryderet: Drys salt over kyllingestykkerne. Tilsæt hvidløg, ingefær og citronsaft, og bland godt. Lad det trække 1 time i køleskabet. Varm smøret i en gryde. Tilsæt kyllingeblandingen, og steg indtil kyllingestykkerne har fået farve. Tilsæt dernæst gurkemeje, spidskommen, koriander, chilipulver og garam masala. Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med peberfrugt skåret i fine tern. Lad gryderetten simre i 5 minutter. Til sidst tilsættes creme fraiche og retten simrer i et par minutter inden servering. Denne indiske gryderet kan serveres med ris.