Ingredienser:
Blomkålspuréen:
1 stort eller 2 små blomkålshoveder
ca. 3/4 l grøntsagsvand - helst usaltet
2 fed hvidløg
1 spsk. citronsaft
salt og peber
Persillesky:
3/4 l grøntsagsvand (helst usaltet) eller vand
1 l plukket bredbladet persille, gem stilkene
1 fed hvidløg
en lille klump rigtig smør - min anbefaling er 20-25 g
1 dl hvidvin
4 spsk. reven parmesan - eller efter smag
Fremgangsmåde :
Blomkålspuréen:
Del blomkålen i mindre buketter. Kog dem møre i vandet med hvidløg, citronsaft, salt og peber. Purér blomkålen (med hvidløgene) med en stavblender. Smag til med salt og peber.
Persilleskyen:
Pluk persilleblade fra stilkene, stilkene skæres i mindre stykker og koges i vand ca. 10 min. Smid stilkene væk, kom persillebladene i det kogende vand og lad bladene trække i vandet i 10. min. Blend persilleblade og vand meget grundigt, sigt persillemassen gennem en fintmasket sigte ned i en gryde. Varm persilleskyen langsomt op, det må ikke koge, tilsæt en klump smør, der jævner. Tilsæt hvidvin og lad alkoholen fordampe. Tag gryden af varmen. Smag til med salt og peber, der kan også tilsættes lidt kyllingefond; det giver persilleskyen en afrundet og kraftig smag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar