tirsdag den 11. oktober 2011

Kylling

Lynstegt kinesisk kylling med sød sesam-sojasauce og chili
Ingredienser
280 g. Din Kylling Tern med Karry og Urter
1 spsk. sesamolie til stegning
2 fed hvidløg
1/4 dl fintrevet ingefær
100 g snittede shitake svampe
150 g små broccolibuketter
1 bdt. forårsløg
1/4 dl sojasauce
1/4 dl tør sherry
Salt, peber Sød sesam-sojasauce med chili 
spsk. sojasauce
2 spsk. tør sherry
1 spsk. farin eller rørsukker
1/2 tsk. sesamfrø eller mørk ristet sesamolie
1/2 tsk. knust chili (sambal oelek)

Fremgangsmåde

Lynsteg kyllingestrimlerne 2 min. i sesamolie tilsat hvidløg og ingefær og læg dem til side. Lynsteg shitake svampe og broccolibuketterne 4 min. Tilsæt forårsløg, kyllingestrimler, soja og sherry og lynsteg endnu 2 min. Smag til med salt og peber og server straks. Rør alle ingredienserne til Sød sesam-sojasauce med chili sammen, til sukkeret er opløst. Smag til med sukker, chili og salt.
Tilbehør: Ris eller nudler

Dampede rødspætter med gulerødder i appelsin

4 personer
Ingredienser
600 g gulerødder saft af
2 friske appelsiner
250 g cherrytomater
1 håndfuld frisk basilikum
500 g rødspættefileter
Tilbehør: Kogt pasta
Fremgangsmåde.
Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker.
Kog gulerødderne i en gryde med appelsinsaften i 5 min.
Tilsæt cherrytomater, skru ned for blusset, og lad grøntsagerne simre endnu 2 min.
Tilsæt grofthakket basilikum, og smag til med salt og peber.
Læg to rødspættefileter oven på hinanden, og rul dem sammen.
Drys med salt og peber, og læg rødspætterne i en gryde.
Hæld 2 dl vand i gryden, og lad fisken småkoge 10 min. under låg.
Servér rødspætterne med appelsingulerødderne og kogt pasta.
I stedet for rødspætte kan du anvende ising eller skrubbe.