Nøddetærte med marcipan

(6 personer)

Mørdej:
280 g mel
1 nip salt
100 g florsukker
150 g smør
1 æg
100 g mørk chokolade
Fyld:
200 g marcipan
125 g florsukker
1 æggehvide
4 tørrede figner skåret i terninger
200 g blandede nødder (fx pecan, hassel og pistacie)
100 g smør
75 g lyst rørsukker
2 spsk honning
3 spsk pistacienødder
Mørdej:
Blend mel, salt, florsukker og smør i en foodprocessor til dejen er som rasp. Tilsæt ægget. Blend til dejen lige samler sig. Form dejen til en kugle med hænderne, men ælt ikke. Pak dejen i film, og lad den hvile ½ time på køl. Rul dejen ud på et melstrøget bord. For en tærteform (20 cm i diameter) med dejen, og prik bunden med en gaffel. Form alufolie til en lang pølse, og sæt den fast langs kanten på tærten. Så falder siderne ikke ned, når bunden forbages. Forbag tærtebunden i 10 min. ved 180°. Afkøl bunden på en bagerist og fjern alufolie. Smelt chokoladen over vandbad. Pensl bunden med chokolade, og stil den køligt, så chokoladen kan stivne.

En knold med masser af magi

Ingefær the er bare 4-5 skriver frisk ingefær med skræl på, som jeg hælder kogende vand over og lader trække. Men - jeg har lige brug for at vide, at jeg ikke skader mig selv ved det. Kan I hjælpe mig?"
Sundhed har fluks sendt spørgsmålet videre til to eksperter på området - Kandidat i Human ernæring Preben V. Hansen og bachelorstuderende Louise Lundgren Berg , begge fra Professionshøjskolen Metropol. De har dukket lidt ned i videnskaben og har følgende kommentarer: Ingefærroden er blevet dyrket, og brugt i madlavning, i Indien og Kina i mange tusinde år, dog er dens oprindelse ukendt. Herhjemme er ingefær blevet brugt som smagsgiver i kager, sodavand og andre søde sager i mange år, men indenfor de seneste år har ingefær samtidigt vundet indpas som naturlægemiddel, med blandt andre Gigtforeningen som forbeholden fortaler. Frisk ingefær bruges som alternativt behandlingsmiddel af akut bakteriel dysenteri, skaldethed, malaria, giftige slangebid, gigt, migræne, kvalme og tandpine med vekslende held. Food and Drug Administration i USA har sat den anbefalede øvre grænse for indtag af ingefær til 2 gram per kilogram kropsvægt per dag, alt derover betegnes som overdosis. De fleste mennesker oplever ingen bivirkninger ved indtag af ingefær, dog kan nogle opleve milde bivirkninger, herunder halsbrand, diarré, og generelt ubehag i maven.  Når ingefær påføres huden, kan det forårsage irritation. Medicin, der hæmmer blodpropper (antikoagulerende / antiblodpladelægemidler) interagerer med ingefær. Ingefær virker blodfortyndende og kan derfor virke forstærkende på disse midler. Man bør undgå overdreven indtagelse af ingefær som bløderpatient. Den ingefær man normalt køber hos købmanden farver ikke urinen. Men vild ingefær indeholder Aristolochiasyre, et stof, der har en negativ indflydelse på nyrerne. Et symptom på Aristolochiasyre-udløst sygdommen er blod i urinen, hvilket kan gøre urinen betydeligt mørkere i farven.  Normalt spiser man ikke vild ingefær og det er svært at komme i besiddelse af, dog ses det ofte brugt i kinesisk naturmedicin. Konklusionen må være at spørgeren bør kontakte sin læge, da det velsagtens ikke har noget med ingefæren at gøre.

Oksefrikadeller med chili og hvidløg

Frikadeller af oksekød med chili og hvidløg -  kan spises med et stykke brød, sammen med 

kartofler eller i en tomatsovs sammen med pasta -  bare for at nævne nogle få måder at

 bruge disse stærke oksefrikadeller. Jeg elsker disse stærke frikadeller. Man for ganske enkelt

 et sus og kommer på en rejse når man sætter tænderne i en stærk frikadelle der smager af 

rejser og oplevelser -  der er noget sexet over dem. Stærkt krydrede oksefrikadeller bruger 

jeg ofte i en source som for eksempel en pastasouce af tomat med frikadellerne i.

Ingredienser:

500 gram oksekød

2 hele æg

4 fed hvidløg

1 hel chili (med god smag)

1/2 -1 spiseske groftkrævnet peber 

en skvat olivenolie

1- 2 spiseskeer mel

Hæld alle ingredienser (undtagen mel) i en skål og rør med en røreske,  tilsæt mel lidt efter 


lidt og kun til farsen er samlet og smidig. For meget mel gør frikadellerne hårde når de er


stegt. Varm en pande op og tilsæt halv smør og halv olie. Form små kødboller med en 


spiseske og steg frikadellerne gyldne med en tynd stegeskorpe. Frikadellerne må ikke stege 


for meget med skal være gennemstegte. Prøv dig frem.

Ossobuco

Ingredienser:
3 fed hvidløg
1 løg
6 tomater
6 stilke bredbladet persille
8 store skiver kalveskank
4 spsk. mel
Salt og peber
15 g smør
4 spsk. olie
2 spsk. tomatpuré
2 dl hvidvin
4 dl kalvebouillon

Tilberedning:
Pil hvidløg og løg, og hak dem i tern. Skyl tomaterne, og skær dem i kvarte. Hak persillen fint, og gem det til pynt.

Vend kødet i mel, og drys med salt og peber. Smelt smørret i en gryde, tilsæt olie, og brun kødet et par skiver ad gangen: Tilsæt løg, tomater, tomatpuré og hvidvin. Lad det hele koge op i et minut, så alkoholen fordamper. Tilsæt bouillon, kog op, og læg låg på. Skru ned for varmen, og lad retten simre i 1½-2 timer.

Tilbehør: Drys ossobucoen med persille, og servér fx med en grov kartoffelmos.

Tips: I Italien serveres ossobuco med safranrisotto – den såkaldte risotto milaneser.

Koldhævede speltboller

12 stk.

2,5 dl kærnemælk
2,5 dl vand
10g gær
1 spsk brun farin
1 spsk groft salt
1 spsk olivenolie
250 g groft speltmel
250 g hvedemel

Opløs gæren i kærnemælk og vand. Tilsæt brun farin, salt og olivenolie. Derefter tilsættes speltmel og hvedemel lidt efter lidt. Der røres godt. Når dejen næsten har optaget alt hvedemelet skal den æltes let. Tilsæt ikke mere hvedemel, selvom om dejen er klistret.  Kom film over skålen og stil den i køleskabet i mindst 15 timer.Skålen tages ud og hviler 15 min på køkkenbordet. Derefter dyppes en grydeske i vand og derefter i den klistrede dej. Læg 12 portioner dej på en bageplade og top dem lidt op. Bollerne efterhæver tildækket 1 time. De pensles med sammenpisket æg og drysses med blå birkes. Bages i ca. 15 min ved 225 grader.

Andebryst med valnøddesauce

2 berberindebryster

2 dl ande- eller hønsebouillon salt og peber

1 kvist timian

2 små skalotteløg

1/2 dl portvin

60 g valnøddekerner

2 dl fløde

20 g smør

1 tsk majsstivelse

Fremgangsmåde

Tør andebrysterne godt, og rids fedtet i rudemønster. Drys med salt og peber. Brun først med fedtsiden nedad på en varm pande, vend, og brun den anden side. Dæmp varmen lidt og steg så igen med fedtsiden nedad 8 min. Vend og steg 8 min. på den anden side. Tag kødet af og hold det varmt i stanniol 10 min. Andebrysterne vil så være svagt rosa. Imedens hakkes løgene og valnødderne, som svitses hurtigt i smørret. Tilsæt bouillon, portvin og timian og kog svagt under låg 15 min. Pisk fløde og majsstivelse sammen og pisk det i saucen. Lad den koge 5 min. Smag den til. Skær kødet i tynde skiver lidt på skrå, og læg dem oven på saucen. Tilbehør: Sukkerærter som lige har fået et opkog og er vendt i lidt smør og canadiske vildris blandet med hvide ris eller råstegte kartofler er godt til.  

Avocado skal bekæmpe slem bakterie

Indianermedicin kan nu være med til at bekæmpe multiresistente bakterier, som især huserer på sygehuse. En dansk forsker fra Københavns Universitet har nemlig hentet blade fra avocadoplanter i den chilenske regnskov med hjælp fra lokale Mapuche-indianere. Indianerne har brugt planterne i flere 100 år - og snart kan de måske også komme alle andre til gode i bekæmpelsen af en særlig resistensmekanisme i gule stafylokokker. "Vi har indsamlet nogle planter, som vi vidste indianerne brugte til behandling af hudinfektioner, og så kigget på stafylokokker, fordi det normalt sidder på huden," siger ph.d. Jes Gitz Holler, der står bag forskningsprojektet. "Og i en chilensk avocadoplante har vi så isoleret et bestemt stof som i kombination med traditionel antibiotika kan sænke resistensen af stafylokokker," siger han.

Tre år før forskning bar frugt Det har taget tre år fra Jes Gitz Holler var på besøg i den chilenske regnskov sammen med de indfødte indianeres repræsentant, biolog Alfonzo Guzmán, til forskningen bar frugt. "Det er stort, fordi det er første gang mere eller mindre, hvor man har fundet et plantestof, som er så potent, at det kan puttes i en pille eller en tablet," siger han.

Bakterie skaber betændelse i operationssår. Gule stafylokokker er den mest almindelige årsag til, at der går betændelse i et operationssår og ses ofte på sygehuse. Bakterien kan være årsag til en lang række sygdomme - fra bylder og madforgiftning til livstruende infektioner som betændelse i hjertet. Ifølge Jes Gitz Holler bliver der mindre forskning i antibiotika fra Lægemiddelindustriens side. "Lægemiddelstyrelsen forsker stort set ikke i nye antibiotika. Det er simpelthen for dyrt i forhold til deres indtjeningsmuligheder, og der er flere penge i lægemidler til behandling af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes," siger han. "Bakterierne er derfor foran i kapløbet - resistensen stiger, og behandlingsmulighederne er få. Forskningen er nødt til at finde nye veje - naturstoffer er én af dem," Hilsen sundlife