Det er populært

Det er populært at sige, at de bedste vine kommer fra domainer og at negocianterne ikke kan følge med kvalitetsmæssigt. For forståelsens skyld skal det nævnes, at en negociant er en vinkøbmand, der opkøber druer eller vin fra andre og selv producerer og sælger den færdige vin i eget navn. Men forholder det sig sådan og bør man helt gå uden om negocianternes vine, når man taler god Bourgogne vin? Mit svar er ret klart. Man skal gå efter vinens kvalitet i første omgang og se stort på om den nu lige er lavet af en negociant eller en dyrker. Er det ikke vinen, der er det vigtigste? Desuden skal man være klar over, at mange negocianter (især de store) også har egne marker og dyrker egne druer, så de også laver domaine-vine. Det gør f.eks. tre af de store som Jadot, Drouhins og Bouchard. Det er så ikke altid, at det hæver kvaliteten! Et af de mere spændende aspekter ved negocianterne er at der løbende dukker nye op. Et af de sidste skud på stammen er Mischief and Mayhem, som er stiftet af en englænder og en australier, Michael Ragg og Michael Twelftree. De forsøger at kombinere det klassiske Bourgogne med en moderne tilgang til vin. Bl.a. er alle bagetiketterne udførligt beskrevet med oplysninger om vinen og på engelsk. M and M opkøber vin fra år til år og står således helt frit på markedet og skal ikke nødvendigvis lave de samme vine år efter år. Det ene år kan man således lave en Clos de Vougeot, mens den året efter ikke fremstilles, såfremt kvaliteten ikke er god nok.