lørdag den 10. april 2010

Kransekage opskrift

Kransekage er totalt nem at bage, og den hjemmelavede smager langt bedre end den, man køber i supermarkedet. Du sparer penge ved selv at bage den frem for at købe gourmetkransekage ved bageren
Marcipan er på tilbud i mange supermarkeder op til jul, og så er det en god ide at købe den rigtige marcipan på tilbud frem for den falske, der er lavet af abrikoskerner, mandelessens og sukker.
Grund-opskrift kransekagedej
Her får du en grundopskrift, der rækker til cirka otte ringe eller cirka otte personer, afhængig af hvor kransekageglade dine gæster er:


Et halvt kilo marcipan (råmasse) eller konfektmasse, hvis du er billig
175 gram flormelis
En æggehvide
Marcipanen æltes med flormelis og æggehvide. Den vil være lidt klistret. Brug flormelis.
Tril dejen til pølser og form ringe med voksende diameter:
14 cm – 20 g marcipan
16 cm – 26 g
18 cm – 32 g
20 cm – 38 g
22 cm – 44 g
24 cm – 50 g
26 cm – 56 g
Osv.


Stykkerne klemmes lidt sammen i toppen som en tagryg. Hvis du skal bage mange, kan de små bages inden i de store.
Hvis du laver en større portion, kan du enten lave støre og større ringe, så du får et rigtig højt tårn, eller lave mere end en kransekage.


Stil dem på den bageplade med bagepapir på og stil dem på en anden bageplade – for at undgå de brænder på i bunden. Bag dem ved 230-250 grader celsius i fem-syv minutter. Hold øje med dem, for de brænder hurtigt på.
dekoration af kransekage
Glasur til kransekage


150 g flormelis – cirka 3 dl
1 pasteuriseret æggehvide
½ tsk hvidvinseddike (kan udelades)
Afkøl kransene (på pladen) og sprøjt hvid glasur over. Glasuren skal være så tyk, at man kan skrive med den. Fyld glasuren i enten en plastpose eller Glasuren bliver bedst, hvis du rører den af flormelis og æggehvide. Da glasuren jo ikke bliver bagt, er det en god ide at købe pasteuriserede æggehvider, så du undgår salmonellaforgiftning.


Du kan se, hvordan man traditionelt pynter med glasur på fra Odense Marcipans hjemmeside. Her kan du også se, hvordan man laver et
Nytårsur af kransekage


Hvis du vil lave dit eget nytårsur af kransekage, kan du lægge en stor ring i bunden og klæbe to ringe på med glasur, så de står på højkant. Så tegner du et ur eller klipper det ud af et blad og klæber på karton – klistrer et par raketter på og et par dannebrogsflag.
Kransekagekonfekt
Bliver der dej til overs, kan du lave kransekagekonfekt ved at sprøjte dejen gennem en konditorsprøjte med takket hul. Har du ikke sådan en, kan du bare forme runde kugler af marcipanmassen. tryk en en hasselnød eller cocktailbær i midten af hver kugle. Bages et par minutter ved 230-250 grader. Kan dyppes i smeltet chokolade eller smeltet blød nougat.


Serveres med en sød champagne eller en champagnelikør af trekvart til en deciliter orangelikør og en flaske tør champagne.