torsdag den 26. januar 2012

Æbleboller med ingefær


Boller til 8 - ca. 16 stk.
2 dl vand
150 g hvedeklid (ca. 5 dl)
2½ dl æblemost eller -juice
150 g Kvark fromage blanc 1%
25 g gær
2 spsk. rapsolie
1½ tsk. groft salt
1 skrællet æble i små tern (ca. 100 g)
100 g tørrede abrikoser i små tern
1 spsk fintrevet frisk ingefær
500 g hvedemel
Pensling
æg
Bring vandet i kog i en gryde og tilsæt hvedeklid og æblemost. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kvark. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1½ time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 16 lige store stykker og tril dem til boller. Læg bollerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca. 15 min. Pensl æblebollerne med æg. Klip eller rids dem og bag bollerne midt i ovnen.




Ingen kommentarer: