søndag den 22. juli 2012

Sneglekage

250g mel
125g smør
50g sukker
25g gær
1 æg
½ dl mælk
Remonce:
100g smør
100g brun farin
2 spsk. sukker
Glasur:
2 dl flormelis
1-2 spsk. vand 
Bland gæren med den lunede mælk. Smulr smørret i melet og bland gærblandingen i. Tilsæt sukkeret og ægget og ælt dejen godt. Del dejen i to portioner og rul den ene ud i en firkant lidt større end den lille bradepande (ca. 35 cm x 20 cm) den bages i. Smør bradepanden med lidt smør, før dejen trykkes ned og lad gerne dejen gå lidt op ad siderne. Rør remonce sammen og smør halvdelen direkte ud på dejen.
Rul den anden halvdel af dejen ud til et aflangt kvadrat, smør den anden halvdel af remoncen ud på denne og rul den sammen til en roulade på den lange led. Skær 18 slanke snegle af rouladen og placer dem ovenpå dejen i bradepanden. Dæk dejen til med et fugtigt viskestykke og stil den til hævning i en god times tid. Pensl kagen med sammenpisket æg og bag den ved 225 grader i ca. 12 minutter. Men hold godt øje med den; sukkeret karamellisere rimelig hurtigt. Lad kagen køle lidt af mens glasuren laves. Fordel herefter glasuren på kagen og servér straks.


Ingen kommentarer: