onsdag den 14. december 2011

De nemmeste morgenboller


6 dl. Vand
25 g gær
1 Sps Akaciehonning
8 dl Hvedemel
1 dl. Solsikkekerner
4,5 dl. Duarumhvedemel
2 tsk Havsalt

Fremgangsmåde
Opløs gær i koldt vand. Tilsæt akaciehonning, og kom dejen i en skål.
(Til 16 boller passer en 3 liters skål)
Melet vejes af. Jeg bruger 1 litermål til hvedemel (ca. 8 dl), og ½ litermål til durummel (4,5 dl.) 1-2 dl solsikkekerner kommes oveni hvedemelet - og 2-3 tsk. groft salt i durummelet. 
Durupmelet kommes først i skålen - og derefter hvedemelet.
Det hele røres jævnt. Dejen er meget klæg, når den er færdig, men dejen må gerne skinne/have en lidt våd overflade. (Melet suger vandet i løbet af natten.) 
Skålen dækkes med et rent viskestykke, og sættes i køleskabet natten over.
(Den oprindelige opskrift lyder på min. 1½-2 timer, men jeg synes de bliver bedre, jo længere de hæver). Næste morgen stilles ovnen på 215-225º C (plus minus) varmluft. I mens ovnen varmer op, sættes bollerne på en plade ved hjælp af 2 spise skeer.
Bollerne bages i ovnen ca. 16-17 min., til de er let gyldne på overfladen. - Skorpen bliver hård, men lækker.)
Tip
Opskriften er en basisopskrift. Men den kan varieres i det uendelige. Prøv med flere kerner, eller skift noget af hvedemelet ud med havregryn, grahamsmel, hvedeklid eller andet. Det er den endelige konsistens, der er afgørende, altså dejen skal være blank/våd. Husk at groft mel eller havregryn suger mere vand, og der skal derfor lidt mere vand i. Prøv dig frem. God fornøjelse.