fredag den 9. april 2010

Farsbrød med sauce naturel

4-6 pers.
500 g hakket skinkekød, 1 tsk. groft salt, 1 finthakket zittauerløg, friskkværnet peber, 1 æg, 2 dl mælk, 2 spsk. rasp. Fyld: 125 g frosne, optøede kyllingelevere, 25 g smør, 1 ½ fed hvidløg i tynde skiver, 1 tsk. tørret estragon, ½ dl vand, ½ l sauce naturel, evt. kulør.

Rør det hakkede kød med salt. Kom løg, peber, og æg i. Tilsæt mælken lidt efter lidt. Rør herefter raspen i. Lad farsen hvile tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Fyld: Skyl kyllingeleverne og fjern evt. hinder. Tør leverne. Del de største stykker i to. Smelt smørret i en dyb pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt hvidløg og estragon. Svits kyllingeleverne heri. Tag leverne op og kom dem i farsen. From farsen til et ovalt ”brød” (ca. 10x20 cm.) og brun det på to sider i resten af stegesmørret i panden. Hæld vand og sauce naturel ved. Tilsæt evt. kulør. Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 35 min. Hæld lidt sauce over kødet nogle gange under kogningen. Tag farsbrødet op og hold det varmt. Smag saucen til.


Farsbrød med sauce naturelfarsbrød

Ingen kommentarer: