fredag den 9. april 2010

Kakao Pandekage med syltetøj

Til 4 personer
75 g hvedemel (ca. 1¼ dl)
1 spsk sukker
3 dl Kakaomælk (let eller skummet)
3 æg
75 g smør
Pynt
florsukker
Tilbehør
½ liter vaniljeflødeis i kugler, syltetøj
Ovntemperatur: Ca. 70°.
Bland mel og sukker i en skål. Pisk kakaomælken i lidt efter lidt og derefter æggene. Smelt smørret i en lille pande (ca. 14 cm i diameter) og hæld det i dejen. Fordel ca. ½ dl dej i den varme pande og bag pandekagen ved jævn varme til den er lysebrun på begge sider. Fold pandekagen sammen 2 gange til en trekant. Læg den i et ovnfast fad og dæk med alufolie. Stil fadet midt i ovnen. Bag resten af pandekagerne.
Ved serveringen: Anret pandekagerne på tallerkener og læg en kugle is i hver. Drys med florsukker og server med syltetøj.
Tip: Pandekagerne kan bages i forvejen og lunes i ca. 6 minutter ved 225° inden serveringen.

Ingen kommentarer: