lørdag den 24. oktober 2009

Svinemørbrad stegt som vildt

600 g afpudset svinemørbrad
2 spsk. olie
2 store løg
3 enebær
250 g champignons
25 g smør
1 dl bouillon
1½ dl piskefløde
2 spsk. gin
paprika, salt, peber
Vinforslag:
Retten er krydret
og vil gøre sig godt
med en let afkølet
italiensk rødvin eller en
DOÑA PAULA Santa Rita
fra Maipo Valley, Chile
Skær kødet i ½ cm tykke skiver og dup dem tørre med papir.
Pil og hak løgene og svits dem bløde på en pande i smørret. Tilsæt champignon, skåret i skiver, og knuste enebær og lad det snurre, til svampene giver væde. Tag panden fra varmen. Varm olien på en stor pande og brun mørbradskiverne i ca. 3 min. Krydr med paprika, salt og peber. Tilsæt løgblandingen, bouillon, piskefløde og gin og rør det sammen. Varm op, til det småsnurrer og juster med salt og paprika.
Server retten med pasta eller ris.