onsdag den 1. september 2010

Spansk pølseret med kartofler

Den spanske chorizopølse giver den sammenkogte ret en rigtig god, krydret smag.
650 g kartofler
125 g chorizopølse
2 løg
2 gulerødder
250 g brune champignoner
30 g smør til stegning
1½ tsk paprika
½ tsk karry
1 dåse tomatpuré (70 g)
2 dl mælk
salt og friskkværnet peber
Til servering:
porre
Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand i blot 5 minutter – de skal ikke koges helt møre endnu. Hæld kogevandet fra, og lad kartoflerne køle af i gryden. Skær dem derefter i tykke skiver.
Skær chorizopølsen i ½ cm tykke skiver. Pil løget, og skær det i både. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Rens champignonerne, og halver dem.
Smelt smørret i en tykbundet gryde. Steg løgbådene i ca. 1 minut. Tilsæt paprika, karry og chorizo, og lad det stege i 3 minutter.
Skru ned til middel varme, og kom de letkogte kartofl er i gryden sammen med gulerødder, champignoner, tomatpuré og mælk. Lad retten simre videre i ca. 8 minutter, til saucen begynder at tykne lidt. Smag til med salt og peber.
Servering: Rens porren grundigt, og skær den i meget tynde ringe. Anret pølseretten i et serveringsfad, pynt med porreringene, og server straks.

Ingen kommentarer: