onsdag den 11. november 2009

Kylling i kokoscremesauce

4 spsk jordnøddeolie
2 finthakkede zittauerløg (ca. 150 g)
5 små finthakkede fed hvidløg
4 tsk finthakket frisk ingefær
8 hele kardemommefrø
14 hele nelliker
2 stykker hele kanel
1 kg kyllingeinderfilet
1 dåse kokosmælk (ca. 400 g)
¼ tsk gurkemeje
½ tsk cayennepeber
1½ tsk groft salt
1 tsk majsstivelse , fx maizena
1 spsk vand
2 dl Karolines Køkken piskefløde
3 spsk finthakkede friske korianderblade
Varm olien i en tykbundet gryde. Steg løg, ingefær og hvidløg ved svag varme i ca. 5 min. - de må ikke brune. Tilføj kardemomme, nelliker og kanelstænger og steg videre i ca. 5 min. Tilsæt de hele kyllingeinderfileter og vend dem rundt et par minutter indtil de er hvide men ikke brune. Kom kokosmælk, gurkemeje, cayennepeber og salt i, og lad retten simre i ca. 15 min.
Rør maizenaen ud i vandet og tilsæt det til saucen, mens der røres forsigtigt rundt. Tilsæt fløde og kog igennem. Sluk og lad retten stå og trække i 1 til 2 timer. Ved serveringen: Vend koriander i saucen og server sammen med ris.
Tips: Denne ret smager bedre, jo længere den få lov til at stå.
Den kan laves 2 dage før den skal spises, hvis den opbevares i køleskabet.

Ingen kommentarer: