onsdag den 11. november 2009

Wok med lam og couscous

2 person.
1¼ dl forkogte couscousgryn
1¼ dl kogende vand
2 lammesteaks af tyksteg (ca. 200 g)
½ spsk fintrevet appelsinskal
5 spsk friskpresset appelsinsaft
1 tsk friskkværnet peber
1 fennikel (ca. 225 g)
10 g smør
100 g Apetina i tern naturel - afdryppede
1 dl vand
1½ dl hakket frisk bredbladet persille
¾ tsk groft salt
Tilbehør
120 g ciabattabrød
2 dl yoghurt naturel
"Kog" couscousgrynene i vand.
Skær lammekødet i tynde strimler. Bland appelsinskal, -saft og peber i en plastikpose egnet til madvarer. Kom lammekødet i posen og luk den. Vend godt rundt og lad kødet marinere i køleskabet i ½ time. Fjern de yderste, grove blade og stokken fra fenniklen. Skær den i strimler.
Smelt smørret i en wok eller en stor gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits fennikelstrimlerne i 1 min. Tilsæt lammekød med marinade og svits 2 min. mere. Tilsæt couscous, ostetern og vand og svits i endnu 1 min. Vend persille (gem lidt til pynt) og salt i. Smag retten til og spis den sammen med brød og yoghurt. I stedet for lammekød kan du bruge inderfilet af kyllingebryst.

Ingen kommentarer: