lørdag den 7. november 2009

And med peberfrugtsauce

Ingredienser
300 g andebryst
1 knivspids peber
25 g Smør
1/2 tsk bordsalt
Sauce:
1 stk løg
2 røde peberfrugter
1 tsk bordsalt
2 spsk Cognac
1 dl piskefløde 38%
Fremgangsmåde:
Rids skindet på andebrystet og drys med peber. Varm smørret i en pande til det er gyldent, og steg bryststykket med skindsiden nedad ved svag varme i ca. 12 min. Vend det og steg kødsiden i ca. 15 min, til bryststykket er gennemstegt. Tag kødet af panden og drys med salt. Lad det hvile tildækket i ca. 10 min.
Peberfrugtsauce: Løg hakkes fint og svitses i stegeskyen i ca. 1 min. Skær peberfrugterne i små tern og svits dem i ca. 2 min. Tilsæt salt, cognac og fløde. Lad saucen koge ved jævn varme i ca. 1 min. Smag til med salt og peber.
Ved serveringen: Skær bryststykket fra den spidse ende i tynde skrå skiver. Hæld peberfrugtsaucen på varme tallerkener og læg brystskiverne herpå.

Ingen kommentarer: