onsdag den 4. november 2009

Hindbærkager med fromage

6-8 stk. til Ingrediens betegnelse.
Bund:
2æg
½ dl sukker
1 tsk reven citronskal
4 spsk hvedemel
Fyld:
2-3 dl hindbær, friske eller dybfrosne
3 blade husblas
2 æg
1 dl sukker
ca. 1 spsk citronskal
3/4 dl friskpresset citronsaft
1 dl piskefløde
Pynt:
bær
citronmelisseblade
Sådan gør du.
Sol og sommer er der i smagen af disse fine kager med hindbær og citronfromage på lette sukkerbrødsbunde.



1. Fold en form af bagepapir 35x15 cm. Læg den på en bageplade.
2. Pisk æg og sukker skummende med el-mixeren.
3. Vend citronskal og mel i. Hæld dejen i papirsformen.
4. Bag bunden midt i en 225° C varm ovn ca. 5 min. Tag bunden af papiret og skær kanterne fra, så den bliver 27x11 cm. Lad den køle af på et plant underlag.
5. Udblød husblasen i rigeligt koldt vand.
6. Pisk æg og sukker skummende med el-mixeren. Tilsæt citronskal og citronsaft.
7. Pisk fløden til skum og vend det i æggemassen.
8. Tag husblasen op af udblødningsvandet og kram vandet af. Smelt den i vandbad eller i mikroovnen ved fuld effekt et par sek. Lad det køle noget af og pisk det i æggeblandingen.
9. Beklæd en aflang riflet bageform med plastfolie. Formen skal være 12x28 cm. Brug så meget folie at det hænger ud over kanterne. Læg
hindbærrene i formen så den hvælvede side vender mod folien. Frosne bær skal ikke tøes op.
10. Hæld citronfromagen i og læg kagebunden over. Dæk med folie. Stil formen koldt til fromagen er stivnet, 2-3 timer.
11. Vend forsigtigt kagen ud på et skærebræt. Tag folien af. Skær kagen i passende stykker. Pynt evt. med bær og blade af citron-melisse.
12. Server straks. Kagerne kan fryses. Server dem da lige netop optøede.

Ingen kommentarer: