tirsdag den 3. november 2009

Velhængt culotte (ca. 1 kg)

salt og peber
Sovs:
Sky fra stegen
3 dl. Bouillon
Krydderurtebuket:
1 bundt persille
1 kvist timian
1 laurbærblad
Evt. jævning af:
2 tskf. mel
koldt vand
Rids fedtlaget ligesom en flæskesteg. Krydr culotten med salt og peber og læg den på risten over bradepanden. Sæt den i ovnen og brun den i 10 min. Ved 225 – 250 grader. Dæmp varmen til 160 grader og steg videre 35-45 min, alt efter hvor rødt man ønsker kødet. Det er at anbefale stegetermometer da stegen altid bliver som man vil have den. 72-74 grader er den lyserød. Lad stegen stå 5 min., inden den skæres for, så når varmen at fordele sig og kødet bliver jævnt rosa indeni. Lav imens sovsen: Kog bradepanden af med bouillon, si det ned i en gryde og lad det koge igennem med krydderurtebuketten. Fjern krydderurtebuketten, smag til med salt og peber og jævn evt. sovsen let med et par tskf. mel udrørt i lidt koldt vand. Skær kødet i skiver med en skarp kniv. Byd sovsen til.

Ingen kommentarer: